Solo rejse eller?

(sponsoreret indhold)

Det er blevet voldsomt populært at tage på rejser alene, som går under navnet ”solo rejser”. Konceptet er meget simplet, og går kort ud på, at du rejser helt alene og uden nogen følgesvend. Konceptet har tidligere været benyttet af mange mænd i deres sabbatår, men har i nyere tiden vundet popularitet i blandt kvinder. Derfor er der kommet et helt koncept op omkring ”female solo traveling”, som især har spredt sig verden over de seneste 2-4 år.

En af de bloggere som især lever denne livsstil er XXXXX fra A Blond Abroad, som i har været på rigtig mange solo rejser. Selvfølgelig har hun også rejst med andre før, men er altid vendt tilbage til konceptet vedr. solo rejse.

Hvad er det der gør en solo rejse unik?

Når man først hører omkring konceptet, så er den første reaktion ofte, at dette ikke er noget de selv ville forsøge – primært grundet frygten for at rejse alene. Dette er formentlig en frygt som mange har, og som gør at stadig ikke særlig mange mennesker rejser alene.

Alene på en rejse

Men hvad der gør en solo rejse helt unik er, at du sætter dig selv i en situation, hvor du måske ikke er van til at være, og ”tvinger” dig til at åbne dig op overfor den nye kultur og de fremmede mennesker. Det er sagt omkring solo rejser, at du ofte har mere interaktion med mennesker, end hvis du havde rejst med andre. Dette sker simpelthen fordi, det er nemmere at møde og komme tæt på andre mennesker, når du rejser alene – f.eks. lokalbefolkningen eller andre rejsende.

Det omkring sikkerheden

Der er selvfølgelig noget omkring sikkerhed man skal være bekendt med, som er en af de områder man skal have fuld forståelse for inden man rejser, for ikke at komme galt af sted. Vi har skrevet lidt omkring sikkerhed i Mexico, som kan være en smule behjælpeligt.

Vores erfaringer med at rejse alene
Selvom vi har besluttet at rejse sammen, så har vi begge forsøgt os med solo rejser. Det har ikke været i særlig lang tid, men tid nok til at tage stilling til konceptet.

Vores konklusion er, at man ikke skal stå tilbage for at forsøge det – og slet ikke hvis man har mulighede. Det er rigtig godt til selvrealisering, f.eks. i tiden efter endt studie, og selvfølgelig en måde at opleve verden på.

Det er bedre at vælge at rejse sammen, fremfor at fravælge at rejse alene.