
Simple living og øhop på Azorerne
(sponsoreret indhold)
Er du typen, der let bliver rastløs på ferien og derfor har lyst til at se noget helt nyt hver dag, bør du kombinere en fri og simpel rejsestil med en destination, der konstant byder på nye horisonter. Et øhop under varmere himmelstrøg vil derfor være oplagt – så lad os fokusere på den portugisiske øgruppe Azorerne, der ligger et godt stykke for sig selv ude i Atlanterhavet.
Azorerne udgøres af i alt ni øer, som dog ikke ligger klods op ad hinanden, da der er mere end 500 kilometer mellem de to yderste øer. Gruppen er ligesom de kanariske øer opstået på grund af den vulkanske aktivitet i undergrunden, hvilket har skabt de dramatiske bjerge og vidunderlige laguner, som de afsidesliggende øer er så elsket for.
Der kan være større forskelle i luft- og vandtemperaturer øerne imellem, da de jo ligger et godt stykke ude i Atlanterhavet og rammes af flere forskellige havstrømme. Grundlæggende ligger badevandstemperaturen mellem 16 og 23 grader året igennem og nattetemperaturen når sjældent under 10-12 grader, selv i vintermånederne.
Derfor er det oplagt at gøre din ferie på Azorerne til en mere aktiv og simple living inspireret rejse, hvor man kan sove i telt og vågne op til paradisisk udsigt – og til morgendukkert! Du kan campe flere forskellige steder på øerne og der er endda flere selskaber, der tilbyder udleje af telt og andet udstyr, så du ikke skal bøvle med dette i forbindelse med flyturen. Flytransport tur-retur vil således være den dyreste rejseudgift, til gengæld er der grundet øernes popularitet mange afgange til Ponta Delgada på den største ø Sao Miguel, hvorefter du kan tage øhoppet videre med skib mellem de andre øer.
Er du den spontane rejsetype, skal der altså ikke meget andet forberedelse til end at pakke rygsækken med det mest nødvendige – sovepose, vandreshorts, dykkerbriller og badetøj samt at tjekke steder at leje telt og trangia. Du vil også kunne finde helt unikke steder gennem private overnatningsmuligheder, som ikke er så dyre som hotel, men som stadig kan give følelsen af lidt luksus på rejsen – og et tiltrængt brusebad efter havdyk og vandring i varmen!
Undersøg muligheden for at planlægge en helt uforglemmeligt bådtur med kig til de mange kaskelothvaler i farvandet – eventuelt kan du kombinere dette med transport
fra én ø til en anden. Du kan også krydre vandringen i de storslåede, tropiske omgivelser med cykling, kano eller kajak.
Sidst men ikke mindst, så spiser man godt og billigt på Azorerne. Næst efter turismen i de større charterferie-byer er landbrug og fiskeri de største erhverv på øerne, og du vil derfor finde frisk frugt, grønt og fisk til en billig mønt på de lokale markeder. Snyd heller ikke dig selv for den unikke nationalret Cozido: En stovt gryderet som traditionelt laves ved hjælp af at gryden simrer længe over vulkansk varme fra undergrunden!