
Romantisk ferie – selv når I har børnene med!
(sponsoreret indhold)
Når I sidder der på restauranten eller verandaen – stearinlysene er tændt, der er vin i glasset og udsigten byder på hav og strand – så tænker I måske med længsel tilbage på dengang I var 10 år yngre og afsted alene; Hvordan I ikke skulle forholde jer til andet end jer selv, hinanden, afslapning, drinks, god mad – og hed sex…
Nu er I på familieferie, meget foregår på børnenes præmisser, og ungerne er spændte, til tider utålmodige og fulde af krudt. Selvfølgelig skal det handle om dem, jeres familie og at alle får en god og uforglemmelig ferieoplevelse. Men kan forældre samtidig også være kærester på rejse?
Frygt ikke, at kvalitetstiden kun vil gå til børnene! I kan stadig nyde hinanden og frembringe romantiske og frække stunder – også selvom børnene selvfølgelig har topprioritet. Med lidt omtanke, opmærksomhed og planlægning forud for ferien kan I nemlig sagtens bringe en fræk glød og noget præ-børnefamilie-romantik ind i jeres ferieophold.
Ferier – og især ferier med familien – kan være et hektisk foretagende; et sandt epicenter for skænderier, irritationer og frustrationer! Derfor må man væbne sig med tolerance, tålmod, muligvis et par åndedrætsøvelser og en kuffert fuld af empati. Fokuser derfor allerede inden afrejsen på alt det gode, som din partner gør for at planlægge ferien med det formål at hjælpe feriens gode stemning på vej – både af praktisk og attitudemæssig karakter. At hun har arbejdet ekstra hårdt de sidste par uger for at have mulighed for at holde helt fri fra kontoret, at han har sørget for at planlægge aktiviteter, sjove lege og børnenes underholdning på rejsen osv. osv.
En rapport fra det amerikanske Råd for Moderne Familier (the Council of Contemporary Families) har påpeget en sammenhæng mellem at hjælpe hinanden med at vaske op og bedre sex. Det handler om at anerkende, hvad hver af jer bidrager med til i forholdet og hvad man tilbyder af støtte til den anden og familien som helhed.
Måske kan du endda forberede en lille præ-gave til din partner, som fungerer som en lille flirtende og forførende gestus – og som kan bruges og nydes på ferien. Noget flot at tøj eller et smykke, som får ham eller hende til at se ekstra tiltalende ud, eller noget frækt til jeres alene-stunder, som nok skal komme! Det kunne eksempelvis være noget sexlegetøj, der vil gøre ferien ekstra særlig – spørg din partner! Har hun eller han overvejet et buttplug, en vibrator, en gagball? Slå jer lidt løs, anskaf lidt erotisk lir og glæd jer ekstra meget til ferien…
Forførelsen og flirten må selvfølgelig fortsætte, når I er ankommet til jeres destination. Stop op en gang imellem midt i de små, praktiske gøremål – lav lidt lækker morgenmad, smør hinanden ind i solcreme, kys og flirt med hinanden ved strandens badning, isspisning og sandslotleg. Se på din partner, og læg mærke til hvor dejlig hun eller han ser ud i sin bikini eller badebukser og giv hinanden små komplimenter, rør diskret ved hinanden, send hinanden frække og sigende blikke. Det er alt sammen noget, I sagtens kan gøre når børnene også er omkring jer. Og kys løs når I er alene sidst på aftenen, berør og kæl for hinanden lidt ekstra – og overrask måske den anden med vin og lækkerier, som lægger op til for en gangs skyld at komme lidt sent i seng…
På et tidspunkt vil børnene være optaget, måske af et børnearrangement et par timer på hotellet, og I har pludseligt tid for jer selv. Husk at kalde aftenen til kærestetid, når ungerne efter sol, strand og leg er faldet i søvn og sover dybt. Da vil I pludseligt kunne lade alt den spændte energi for afløb og nyde godt af jeres frække ferieplanlægning.